Om Arkivet

Kongegaardens litteratur- og billedarkiv består af en arkiv- og kildeoversigt, litteraturhenvisninger, en samling historiske billeder af bygningen og dens placering i 1700 tallets Korsør samt flere artikler om bygningen og dens beboere.

I løbet af de kommende år satser redaktionen på at finde endnu flere billeder og tekster om Kongegaarden.

Ved planlægningen af Kongegaardens litteratur- og billedarkiv har foreningen bestræbt sig på at overholde gældende regler om ophavsrettigheder. Ved enkelte billeder og tekster har det ikke været muligt at fastslå, hvem der måtte have rettighederne.


Bestyrelsen for Foreningen Kongegaarden beklager dette og understreger, at den ikke har ønsket at krænke personers eller institutioners rettigheder. Skulle det alligevel være tilfældet, opfordrer vi til, at der rettes henvendelse til Foreningen Kongegaarden, hvorefter foreningen straks vil tage kontakt til den pågældende rettighedshaver for at aftale vilkårene for fortsat benyttelse, hvis muligt.

Såfremt aftale ikke kan opnås, vil billedet eller teksten naturligvis blive fjernet fra hjemmesiden.

De fleste billeder er hentet fra Lokalhistorisk Arkiv i Korsør, men Foreningen Kongegaarden har desuden indgået aftaler om brug af materiale fra Rigsarkivet, Videnskabernes Selskab, Det Kongelige Bibliotek og Dansk center for Byhistorie. De fleste tekster er gengivet efter aftale med de enkelte forfattere eller deres slægtninge.

Kongegaarden har haft to storhedstider. Den første var i perioden omkring husets legendariske bygherre Rasmus Langeland i sidste halvdel af 1700-tallet, og den anden periode var omkring margarinefabrikant Peder Thorvald Pedersen i begyndelsen af 1900-tallet. - Arkivet vil altid være under udvikling for at belyse disse to perioder med billeder og tekster.

r