Bygningen der opført i 1761 i ægte borgerlig rokoko,
er i dag den perfekte ramme om et regionalt center for professionel billedkunst
og musik. Gården drives af den selvejende institution ”Kongegaardsfonden”,
der stiller den til rådighed for kunstudstillinger, Isenstein-samlingen
og koncerter mv. Den rummer desuden to friboliger. I musiksalen på 1. sal afvikles der 10-15 koncerter om året med Foreningen Korsør Koncerterne som arrangør. Musikfriboligen stilles til rådighed for en anerkendt musiker eller komponist og billedkunstfriboligen for en anerkendt billedkunstner. Studerende på sidste studieår kan også komme i betragtning. Foreningen Kongegaarden var drivkraften i projektet i dets første år. Foreningen spiller fortsat en rolle i det koordinerende arbejde og som støtteforening for fonden. I arkivet kan du læse mere om projektets tilblivelse samt om Kongegaardens lange og omskiftelige historie. Facadeskulpturerne før udskiftningen i 2005 |
|
|