Kongegaardsfonden
Korsør byråd besluttede den 26. november 1992 at overdrage
Kongegaarden til Kongegaardsfonden, og ved samme lejlighed godkendte man
fondens fundats, der bl.a. fastslår, at det er fondens formål:
At drive ejendommen Algade 25, Korsør, forhuset,
som benævnes Kongegaarden som kunstcenter med
1. to friboliger for henholdsvis en bildende kunstner og en komponist
eller udøvende musiker
2. lokaler til udstillinger, koncerter og andre kulturelle formål
3. lokaler til "Isenstein-samlingen".
Friboligerne kan efter ansøgning stilles til rådighed
i perioder af vekslende længde, dog maximalt et år.
I de første 5 år kunne fonden ikke leve op til sit formål,
da projektet langt fra var færdigt. Korsør kommune havde
ganske vist bekostet den første etape, der omfattede underetagen,
en nye hovedtrappe og en del tekniske installationer, men arkitekterne
skønnede, at der skulle skaffes yderligere 4 mio kr., før
projektet kunne afsluttes.
Bestyrelsen ansøgte derfor
en række fonde og tilskudspuljer, og der kom positive ilbagemeldinger
i form af en check på 40.000 kr. fra Saltbækvig-Fonden og
en helt afgørende meddelelse fra Kulturministeriet i maj 1995:
"Finansudvalget har tiltrådt aktstykke nr. 197 af 14. februar
1995 vedrørende udmøntning af provinspuljen 1995. Af aktstykket
fremgår, at Kongegaarden i Korsør tildeles 3,0 mill. kr."
Herefter kunne der detailprojekteres,
og licitationen viste, at udgifterne "kun" ville løbe
op i ca. 3,5 mio kr., så takket være yderligere fondsstøtte
og lokale sponsorer lykkedes det at afslutte projektet, så Kongegaarden
i april 1997 blev indviet som professionelt center for billedkunst og
musik.
|
Fondsbestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf
1 medlem udpeges af landets musikkonservatorier, 1 medlem af Akademirådet,
1 medlem af Korsør byråd og 2 medlemmer af Foreningen Kongegaarden.
Nuværende medlemmer er professor Bent Sørensen, maleren Ole
Sylvest Jacobsen, byrådsmedlem Ole Quist, dommer Tinne Thomassen,
bankdirektør Klaus Jørgensen (formand).
Bestyrelsen modtager et årligt driftstilskud til ejendommen fra
Slagelse kommune.
Fondsbestyrelsen kan kontaktes ved henvendelse til Kongegaardens daglige
leder, Dan Mølgaard Pedersen, tlf. 58377890,
E-mail: info2@kongegaarden.dk
|