... sagt om Kongegaardens koncertsal

Det er altid en udsøgt fornøjelse at spille i Kongegården.

Uanset

om man er en lille duo eller et større orkester med trommer,

er lyden i det dejlige trælokale fantastisk god,

og det er et meget behageligt rum at spille i.

Jeg må også sige,

at publikum er både rigeligt og overstrømmende,

og det er jo det,

der gør det hele umagen værd !

Jacob Fischer

Februar 2010

Jacob Fischer
er i besiddelse af en sjælden musikalsk begavelse. Men den er så upåtrængende, så fri for enhver antydning af at ville stille sig til skue, at man kan være tilbøjelig til at overhøre, hvor usædvanlig den er. Og dertil kommer, at den udfolder sig indenfor rammer som nogle i ordets nedladende betydning - vil betegne som konventionelle. Det usædvanlige er netop at Fischers spil føjer sig så naturligt.. Alt er i balance. Han er en af de musikere, der simpelt hen er ude af stand til at spille en banal frase. I sine improvisationer skaber han en organisk sammenhæng, der på en og samme gang overrasker os ved tankens originalitet og imødekommer vores forventninger på en dybt tilfredsstillende måde. Det uventede toneartsskift i My Romance er ikke noget vi blot konstaterer, men det giver også følelsesmæssigt resonans inde i os. En anden god gammel kending, Secret Love , som der ellers på det sidste er slidt kraftigt på, fik ligeledes nyt liv i Fischers renoverede udgave.Så lad os bare slå fast, at Fischer tåler sammenligning med de mest navnkundige guitarister. Og når det gælder hans evne til at forme et melodisk forløb i akkorder, så vil de fleste guitarister komme til kort over for ham.

Boris Rabinowitsch

Om koncert med Jacob Fischer Trio i Copenhagen Jazzhouse,