Brandtaksation fra 1791

Desværre er brandtaksationerne 1761-1771-1781 ikke bevarede i Landsarkivet. Først taksationen for 1791 er bevaret, men da ejes gården ikke længere af Rasmus Langeland. Den 3. juni 1776 tinglyser købmand Marcus Lauritzen skødet på ejendommen. I Skøde- og panteprokollen får vi en lidt mere detaljeret beskrivelse af bygningen. Den er da bestående af 24 fag grundmur til gaden med kvist over, og bindingsværk til gården. 2 små kviste, 3 lygter, gebrocken tag og kielder under, 6 fag sidehus med kælder under, 29 fag sidehus, 17 fag tværhus med kvist og sahl på 5 fag, og 2 fag tværhus, alt af bindingsværk og teglhængt med tilhørende gårdsrum og ind- og udkørsel til gaden og marken, samt 2 ved gården beliggende haver.

Tillige med beskrivelsen af bygningen opremses en række faste inventarer, der giver indblik i bygningernes anvendelse.

Der nævnes 7 vindovne, tvende bilæggerovne, en ditto i køkkenet indmuret stegeovn, gardiner i vinduerne, de på sal og kamre værende 4 stk. consolborde, et i dagligstuen stående stort indlagt egeklædeskab og et rundt bord, en støbekumme i bryggeriet, 8 stk. bilæggerovne i kælderen, et vinskab med reoler og hylder, tinrække, vaskebænk, retterbænk, og hylder i køkkenet. Med i købet får Marcus Lauritzen Den kgl. privilegerede bevilling, som Rasmus Langeland havde fået på gården.

I alt er der opregnet 83 fag bygning. Dette stemmer kun lidet med den ældste oplysning, hvor Rasmus Langeland skriver 132 fag. Man aner, at det har krævet nogen overtalelsesevne at opnå lånet i 1762, og man fristes til at tro, at de overskydende fag har været plankeværksfag."

Dette er et uddrag af Poul Erik Nielsens artikel om arkivalske bygningsundersøgelser fra 1983