Smag på Kulturen – Søndag den 19. september 2010

 

Mød kunsten

Kongegaarden kl. 14.30

Trine Pedersen, den nuværende beboer i Kongegårdens billedkunstfribolig, fortæller om sit arbejde og sin kunst.

Trine, der er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Edinburgh College of Art, udstiller for tiden i Kongegaarden og vil i sit indlæg også omtale denne udstilling.

 

Mød musikken

Kongegaarden kl. 15.30

Malene Thastum, der netop er flyttet ind i Kongegaardens musikfribolig, spiller italiensk barokmusik af Scarlatti sat sammen med musik af den nulevende jazz-pianist og komponist Chick Corea, romantisk musik af Chopin og moderne amerikansk musik af 80-årige George Crumb. Musik, der på tværs af tid, nationalitet og stil har mange fælles træk: Det er poetisk, det er delikat, det udforsker flyglets mange klange.

Undervejs fortæller hun om sine tanker omkring musikken, og hvilke projekter hun arbejder med under sit ophold i Kongegården.

Thastum er uddannet solopianist på hhv. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium.

I pausen mellem de to arrangementerer det muligt at købe en forfriskning og lidt hjemmebag i Isenstein Galleriets Cafè.

Der vil ligeledes være mulighed for at købe en af de såkaldte Guldagergaardkopper. Håndlavede kopper, udviklet til Slagelse Kommune, lavet og designet på Guldagergaard.

 

Der er fri entré.