Brandtaksation fra 1828

Forhuset beskrives som 24 fag, etager grundmur til gaden, egebindingsværk til gården og teglhængt, 3 skorstene, 5 kakkelovne. Indrettet til stueværelser, krambod, køkken, kælder under, port i 3 fag. Ved samme i sønder en udbygning på 2 fag grundmuret og teglhængt. Indrettet til trappe og vaskehus.

En sidelænge i øster på 6 fag egebindingsværk, muret, teglhængt, kælder under, 1 skorsten, 2 kakkelovn. Indrettet til stueværelser.

En ditto 7 fag med 1 skorsten og brænderi og bryggerkiedel med brænderi og bryggerredskaber. Indrettet til bryggeri og brændevinshus.

En ditto på 22 fag indrettet til pakhus og vognremise.

En tværlænge i sønder på 7 fag ege- og fyrrebindingsværk, muret og teglhængt. Indrettet til pakhus.

En ditto på 16 fag egebindingsværk. Muret og teglhængt. Indrettet til staldrum og karlekammer.

En sidelænge i vester på 10 fag ege- og fyrrebindingsværk, muret og teglhængt. Indrettet til brændehus.

Et med brædder beklædt locum.

En sidelænge i vester, 24 fag fyrrebindingsværk, muret og teglhængt. Indrettet til stald.

En ditto 18 fag egebindingsværk, muret og teglhængt. Indrettet til kornlade.

Dette er et uddrag af Poul Erik Nielsens artikel om arkivalske bygningsundersøgelser fra 1983