Poul Isac Grønvold

Løjtnant Poul Isac Grønvold (1718-1760) var med på Frederik den Femtes rejse i 1749. Han var uddannet kobberstikker på Søkadetakademiet. Han skulle have dækket hele rejsen, men blev kun færdig med en raderet serie, udført efter egne tegninger, af de 35 danske motiver.

Tegningerne markerer højdepunktet i Grønvolds kunstnerliv. De er skabt til at forevige mødet mellem Folket og den enevældige monark af Guds nåde. Derfor er der ingen grund til at tro , at tegningerne gengiver et virkeligstro billede i ét og alt.

Grønvold har været dygtig med perspektiveringerne, og det er lykkedes ham at skjule købstædernes sande tilstand og især deres lidenhed.

Kongen rejste fra Fredensborg den 12. maj 1749 og fulgte flg. rute:
(1 mil = 7,5 km)

Ank Roskilde 6 mil Nattelogi
Ringsted 4
Sorø 2
Antvorskov 2 Nattelogi
Korsør 2 Nattelogi
Nyborg 4
Odense 4 Nattelogi
Middelfart 6
Snoghøj ¼
Kolding 2 2 x nattelogi
Vejle 4
Horsens 4 Nattelogi
Skanderborg 4
Frijsenborg 3 Nattelogi
Randers 3 Nattelogi
Hobro
Ålborg 6 Nattelogi
Sundby ¼
Dronninglund 3
Sæby
Fladstrand 2
Eskadren 3 Nattelogi

Om eftermiddagen den 14. maj ankom det kongelige følge til Korsør under salut af 21 kanonskud.

I denne by stod borgerskabet tilsyneladende mere selvbevidsthed frem. Straks inden for byporten blev kongen modtaget af et selvbestaltet 'livskyttekorps' af 10 unge købmænd, og på Torvet måtte den lokale garnision se til fra siden, mens et borgerkorps paraderede foran kongen. Her blev kongen natten over, og ved afrejsen var han atter genstand for både borgernes og militærets fulde opmærksomhed.

Med geværer fulgte borgerne ham til skibet, mens såvel fæstningen som vagtskibet afgav 27 kanonskud. Men hermed var det ikke slut, for efter kanonernes tale tog borgermusikken over igen. Korsørborgerne sendte nemlig en båd med et musikkorps ud for at ledsage kongen på færden over Storebælt.

Dansk Center for Byhistorie har hele fortællingen.