Skoletjenesten

henvender sig til alle byens skoleelever uansat klassetrin, - og til andre børn og unge, der kunne have interesse i at orientere sig om Kongegaarden og Korsør i 1700-tallet.

Kongegaardens arkiv omfatter omkring 30 artikler om Kongegaardens historie, om livet i bygningen og i Korsør i 1700-tallet. I billedarkivet findes der mere end 60 kort, prospekter og fotos med relation til både Kongegaarden og Korsør. Eleverne har derfor mange muligheder for at orientere sig, udvælge oplysninger og behandle disse i et emne eller projektarbejde efter eget valg.

Alle tekster og billeder kan frit downloades til undervisningsbrug.

For at få det fulde udbytte af skoletjenesten anbefales det at kombinere arbejdet med et besøg i Kongegaarden. Det ville desuden være naturligt at kigge nærmere på områderne omkring Torvet, Slottensgade og Fæstningsarealerne i Korsør.

Korsør Lokalhistorisk Arkiv har mange oplysninger om Korsør i 1700-tallet, ligesom Korsør Bibliotek ligger inde med en omfattende samling af litteratur om Korsør.

Skoletjenesten er opdelt i fire afsnit:

1. De yngste elever
2. Mellemtrinnet
3. De ældste elever

4. Et leksikon med mere end 300 opslagsord om Kongegaarden og Korsør siden 1700-tallet

I alle fire afsnit findes der idéer til arbejdsopgaver, men det understreges, at disse ikke må ses som en begrænsning. De bør være appetitvækkere, der inspirerer til selv at stille spørgsmål og finde svar. Der er mange muligheder ved at kombinere tekster og billeder fra arkivet, og ved at kombinere disse med besøg i Kongegården, på Lokalhistorisk Arkiv, i de historiske gader i Korsør og på Korsør Bibliotek.

De yngste elever:
Gennem 21 skærmbilleder føres eleverne ad Ahlgaden gennem byporten i 1753 og der fortælles følgende historie:

Når man i 1753 kom ad landevejen til Korsør, skulle man gennem en byport. Før byporten lå der et Bomhus, hvor man skulle betale penge for at få varer ind i byen. I byen var der kun 9 gader og et stort torv. Den længste gade hed Ahlgaden. På torvet lå Kongegården, hvor folk boede, mens de ventede på at kunne sejle til Fyn. Skibene var små og brugte sejl, så der skulle være god vind, men helst ikke for meget. Den rigeste mand i byen hed Rasmus, og han byggede en ny kongegård i Ahlgaden. Det var et stort og moderne stenhus. Det var tungt, så det blev bygget på kampesten. Lofterne og taget blev støttet af store bjælker, så folk ikke faldt gennem gulvet. For at komme ind i huset skulle man op ad en høj stentrappe. Jo, det var fornemt. Da Rasmus døde, passede man ikke godt på huset, og en dag blev det solgt til Thorvald. Han begyndte at sætte huset i stand, både udvendigt og indvendigt. Thorvald satte fire figurer op på muren ud mod Algade. De blev kaldt ”Årstiderne”. Over hoveddøren satte han et ur, som slog slag hver halve time. Det gør det stadigvæk. I baghuset havde Thorvald et bryggeri og et mejeri. I kælderen var der sodavandsfabrik. Mejeriet havde sin egen mælkevogn, og kusken kørte både i Korsør og på Halsskov. På første sal var der et flot soveværelse. Her kunne man ligge og kigge op på et malet loft. I hjørnet af spisestuen stod en stor kamin, der skulle varme hele stuen op om vinteren. Thorvald fik en dygtig kunstmaler til at male blå engle på væggene i spisestuen. I spisekrogen har kongen engang spist til aften, da han besøgte Kongegården. Men 75 år senere så Kongegården sådan ud. Det var slemt, og noget skulle gøres. Korsør købte huset og satte det i stand igen. Det er byens fineste hus, - det er dit hus.

Eleverne bestemmer selv farten. Med piletaster kan de bevæge sig frem eller tilbage og fordybe sig i netop de billeder eller tekster, som de finder interessante.

Langt de fleste billeder findes desuden i billedarkivet, hvor der også findes korte beskrivelser af deres oprindelse.

Der er mange muligheder for klassearbejde (fælles udforskning, samtale, diskussion), gruppearbejde eller eget arbejde (tegne, male, fortælle).

Mellemtrinnet:
Eleverne har mulighed for at se otte uddrag af beretninger om Kongegårdens omskiftelige historie. De præsenteres i stor skrift og med et relevant billede, der er afstemt med en A-4 side. Alle tekster og billeder kan frit downloades til undervisningsbrug. Emnerne er:

- Rasmus Langelands kongegård
- Thorvald Petersens stuer
- Murstenshuse i Korsør i 1700-tallet
- Jens Baggesen og Kongegården
- Bomhuset
- De fire sandstensfigurer
- Tårnuret og tiden der fulgte
- Kongegårdens forfald og genopbygning

Til mindre emnearbejder eller projekter vil ovennævnte emnesider sandsynligvis være rigeligt. På grundlag af disse begrænsede oplysninger kan grupper eller enkelte elever udarbejde egne tekster, mindre foredrag eller tegninger.

Hvert skærmbillede afsluttes med klikmulighed til den tekst, som uddraget er taget fra, samt klikmulighed til billedarkivet. Den enkelte gruppe eller elev kan altså selv afgøre, om de har behov for flere oplysninger, billeder eller tekst, til at formulere og løse en opgave. – Opgavernes ordlyd behøver naturligvis ikke at være som ovennævnte eksempler.

Der er også mulighed for at lade eleverne arbejde med en opgave baseret på billedtolkning på grundlag af billeder i billedarkivet. Det kunne for eksempel være:

- Bykort i 1700-tallet sammenlignet   med kortet i Korsør Nøglen af i dag.
- Thorvald Petersens stuer i Kongegården.
- En rejse fra Slagelse til Korsør i 1700-tallet.

De ældste elever:
Denne elevgruppe, uanset om den er fra folkeskolen eller gymnasiet, bør selv formulere en opgave ud fra tekster og billeder i Kongegårdens arkiv. Der er flere muligheder som f.eks.

                     "Gamle kort og tegninger fra Korsør"

1)
Der skal indsamles så mange eksempler, som det overhovedet er muligt. Der er en del i Kongegårdens billedarkiv, på lokalhistorisk arkiv, på Korsør Museum og i bøger, som kan lånes på Korsør Bibliotek.

2)
Det indsamlede materiale skal så undersøges og ordnes. Hvornår er hvert enkelt billede fra? Hvem har lavet det? Hvad forestiller det? Hvor ligger det originale billede? Er billedet trykt i ét, i få eller i mange eksemplarer? Hvor stort er det, højde x bredde i mm. Er det sort/hvidt eller farvelagt?

3)
Materialet skal vurderes. Kig på hvert enkelt billede. Er der bygninger eller landskabslinjer, der kan genkendes i Korsør i dag? Er der sammenligninger mellem tidligere og nuværende gader og stræder? Er der genkendelige navne? Er der navne, der har en naturlig oprindelse efter bygninger, arbejdspladser eller natur? Er det muligt at stole på disse gamle kort og tegninger, - så det virkelig sådan ud?

4)
Så skal der formuleres nogle konklusioner, nogle løsninger. En simpel ting ville f.eks. være at afgøre om Ahlgade i 1700 tallet ligger nogenlunde på samme måde, med samme snoninger, med samme længde som Algade af i dag. Det kan påvises ved hjælp af bykort fra dengang og bykort fra i dag. Dette kan også gøres mht. placeringen af Kongegården, kirken, torvet, Brogade osv. – Mulighederne er mange.

Andre emner kunne være:

- En bolig i Korsør omkring år 1900 og i dag
- Kongegården – fra ruin til Kulturhus
- Kendte personligheder og Kongegården
- Hvad sker der i Kongegården i dag?

- Rasmus Langeland og hans tid

- Den nye landevej fra Slagelse til Korsør, 1786

- Erich Pontoppidans besøg i Korsør i 1767

Ved planlægningen af en projektopgave er det ret simpelt at benytte billederne i Kongegårdens arkiv i en Power Point præsentation.

Ole Seyffart Sørensen

Tak til Bo Francke Christensen for pædagogisk og sproglig assistance.

Juli 2004