Det Blå Rum i maj måned

Med både pensel, spartel, svamp og andre kreative teknikker skaber Betina Blomsterberg abstrakte malerier, som kommer til live med en lysende, glad, sprudlende og energisk eksplosion af hele farvepaletten.

Betina er uddannet grafisk designer og har sideløbende udøvet sin kunst i 25 år. Hun har udstillet i Kunstgalleriet i Slagelse, på Kragerup Gods, i Vandtårnet i Nykøbing Falster, og mange andre steder og nu er turen kommet til Kongegaarden.

Der afholdes fernisering lørdag den 11. maj kl. 14-16, hvor kunstneren vil være til stede og byder på kransekage og bobler.

Alle er velkomne og der er fri adgang 🙂

Udstillingen er åben fra onsdag – søndag kl. 11-16

Arr.: Kongegaarden