Kunstudstilling 4.-28. april

”Det fantastiske træ”

Kunstneren Anne Berit Brogaard, der bor på Fyn, har som andre kunstnere før hende, ladet sig inspirere af det fynske landskab og indfanger nuet fra det sete.

Kongegaarden glæder sig til at se Anne Brogaards kunst i samspil med husets smukke rum. Anne Brogaards udstilling vil rumme tidlige værker og nye malet i olie og pastel, og med træet som det centrale emne. Træet møder kunstneren alle steder – i store og små skove, i haver og det åbne landskab. Det giver læ og skygge samtidig med, at det virker livgivende på os.

I dag er det alment kendt, at en udsigt med træer har betydning for mennesker, der er eller har været svage eller syge.

På udstillingen har man mulighed for at se virkningen fra malerierne på væggene i april måned, med reception den 6. april kl 14.00, hvor kunstneren vil være tilstede.

Anne Berit Brogaard er uddannet i København og har siden hun debuterede i 1996 arbejdet med kunst og haft udstillinger i både ind – og udland.

Udstillingen vises frem til den 28. april 2019. Kongegaarden er åben onsdag til søndag, fri entre. www.kongegaarden.dk.